Vælg en side

Du kan måske næsten forestille dig, hvor hårdt det kan være for fødderne at gå 20-30-40 kilometer på et døgn. Men du vil nok alligevel blive overrasket over, hvor hårdt det er, første gang du gør det. Én ting er nemlig at gå en lang tur derhjemme i skoven eller på fortovet på en dejlig lun forårsdag, en anden ting er at vandre i forskelligt terræn i skiftende vejr og med en tung rygsæk med tilbehør på ryggen.

Dine fødder og dine ben er dit primære og vigtigste redskab, når du skal vandre, og derfor skal du gøre, hvad du kan, for at give dem de bedste forudsætninger for at bære dig langt. Og det hele starter med dine sko – især vandrestøvler! For et par gode vandrestøvler skal kunne:

  • Svangstøtten skal støtte og styrke dine ankler, når du går.
  • De skal have plads til, at fødderne kan udvide sig.
  • Ydersålen skal være skridsikker og kunne håndtere alle typer terræn.
  • Støddæmpningen skal beskytte dine led og sikre komfort.
  • Sålen skal være tyk nok til at skærme fødderne mod småsten, grene og andet.
  • Vandrestøvlerne skal give maksimal støtte omkring anklerne.
  • De skal ånde, være fleksible og vandtætte.

Alle disse krav er vigtige for at sikre dig optimale forhold for din vandretur – uden smerte og gener. Især hvis du er nybegynder, anbefales det at holde igen med lange ture og gå maksimalt 15-20 km om dagen for at undgå ubehagelige overraskelser!

Sørg derfor altid for at vælge kvalitetssko, når du skal ud på en længere vandretur. Det vil sikre dig et behageligt og frem for alt smertefrit eventyr i naturen!